Seminar om datainformeret ledelse på skoleområdet

Opsamling på seminar afholdt i samarbejde med DAFOLO d. 11. november 2019​​

Målgruppe

Seminarene målrettes primært ledere fra velfærdsområderne. Herunder første linje-ledere, såsom teamledere eller faglige ledere, men også andre fagfolk og embedsfolk, ledere, konsulenter og forskere på området.

Data skal skabe både resultater og plads til undren

Der var blandt dagens oplægsholdere og paneldeltagere ingen tvivl om, at praktikerne gerne vil arbejde ud fra evidens og læne sig op ad datainformerede beslutninger, og at et godt datagrundlag har stor betydning, når de svageste børn skal løftes. Data kan dog også misforstås eller bruges til at drage forhastede konklusioner, så udfordringen bliver at finde balancen, hvor data anvendes i overensstemmelse med god videnskabelig metode.

Et gennemgående tema på seminaret om datainformeret ledelse på skoleområdet var konflikten mellem konkurrencementalitet og løsningsorienteret inddragelse af data. På seminaret blev vi fra mange vinkler præsenteret for dataanvendelsens to store faldgruber - biased analyser og uhensigtsmæssige praksisændringer:

  • For det første kan konkurrencen om at ligge øverst i politisk orienterede opgørelser betyde, at man overser det læringspotentiale, som data også rummer. Det er let at tolke positive resultater som egen vinding, mens negative resultater forklares med andre omstændigheder, så man på den måde glemmer at anvende data konstruktivt.
  • For det andet kan dataanvendelse betyde, at hverdagen indrettes efter, at man vil være nummer ét i en opgørelse, og så er det let at glemme, at tal og grafer repræsenterer børn under opvækst og uddannelse. Når ændringer i praksis udelukkende har til formål at forbedre en statistik, fjernes fokus fra kerneopgaven.

​Alle dagens oplægsholdere og paneldeltagere genkendte billedet af dataanalyser, der bruges til mudderkastning og gloriepudsning. De kunne dog også se det store potentiale, der ligger i fornuftig og korrekt anvendelse af data i forhold til at skabe de bedste rammer for elevernes læring, så hver enkelt elev får det bedst mulige ud af sin skolegang.

Ledelse med udgangspunkt i læring​

​​Simon Calmar Andersen fra Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet gav et bud på, hvad datainformeret ledelse er. I hans optik er der to tilgange, men uanset hvordan man ønsker at placere sig, vil det i praksis være nær ved umuligt at placere sig udelukkende i den ene lejr. En ting, man skal være opmærksom på ved målinger og dataanvendelse er, at det i praksis ofte er utroligt svært at måle præcis det, man gerne vil måle på. Ingen af de to problemstillinger bør dog, ifølge Simon Calmar Andersen, være anledning til, at man undlader at indsamle og bruge data.

​I sit oplæg kom Simon Calmar Andersen ind på, at alle datatyper er behæftede med fejlkilder, og at den bedste tilgang derfor er at sigte efter en triangulering, hvor en kombination af forskellige datatyper giver et helhedsbillede, hvor der både ses på resultater og mekanismer. Når man ønsker at løfte eleverne gennem undervisning, er det ikke nok blot at måle, om eleverne bliver dygtigere, man er også nødt til at kende til de bagvedliggende mekanismer, som er årsag til forbedringen.

Den ledelsesmæssige tilgang bør ifølge Simon Calmar Andersen være at se på tallene for at identificere tendenser, der kan give anledning til undren. Tallene kan ikke i sig selv give svar, men de kan skabe en undren, som kan belyses ved at inddrage tilgængelige data fra andre sammenhænge og sammenholde det med, hvad ledere og andre medarbejdere ellers ved om resultaterne.​

Mikkel Giver Kjer fra VIVE præsenterede en større undersøgelse af mål- og resultatstyring i lyset af folkeskolereformen. Her konkluderede han indledningsvist, at opfølgning på mål og resultater i dialogen mellem kommune og skole kan have en positiv betydning for elevernes trivsel og faglige resultater. Mikkel Giver Kjer pointerede dog, at det kræver de helt rigtige forudsætninger: Når få, men klare kommunale mål og resultater kombineres med stor selvbestemmelse til skolernes ledelse, har det en positiv sammenhæng med elevernes afgangskarakterer i dansk og matematik i 9. klasse. Det vil sige, at et fokus på bestemte data har positiv betydning for eleverne faglige resultater. Mikkel Giver Kjer konkluderede dog også en tendens til, at der styres på flere mål, ligesom mange skoleledere oplever en stadig stor styring via regler, aktiviteter og procedurer (det modsatte af mål). Endelig pointerede Mikkel Giver Kjer også, at mange skoleledere oplever, at de stadig mangler kompetencer til eksempelvis at koble vision med retning og redskaber, så medarbejderne i større grad forstår, hvorfor data er vigtige. VIVE har netop udgivet en rapport, hvor resultaterne støtter op om den samme konklusion.

I Kolding har man taget udgangspunkt i de nationale trivselsundersøgelser og tilføjet et lokalt niveau for at give større relevans på de lokale skoler. Nikolaj Schnurre, chefkonsulent i Kolding Kommune, viste, hvordan den lokale tilføjelse direkte bruges til at forbedre skolernes løfteevne. I den lokale trivselsundersøgelse bliver resultatet tilgængeligt kort efter gennemførelsen, og det er muligt for den relevante lærer at få adgang til information om de elever, der scorer for lavt i testen. Viden på individniveau gør det muligt at sætte ind og hjælpe de elever, der har størst behov. Alle andre end den relevante lærer har adgang til datasættet på gruppeniveau, så samme sæt data kan anvendes til analyse, strategi og politik.​

Viden skal deles, så vi ikke opfinder mere end én dyb tallerken

I paneldebatten kom der fokus på vigtigheden af at dele viden. Det er almindeligt, at man helst vil gøre det, man selv har fundet på, men den bedste udvikling opnås ved at låne hinandens positive resultater, så energien kan bruges på at bearbejde nye problemstillinger frem for at bruge energi på problemer, hvor man med fordel kunne låne naboskolens gode løsningsideer.


Panelet reflekterede også over den dataanvendelse, der finder sted, når elevernes gennemsnit i folkeskolens afgangsprøver ses som slutmålet. Et ensidigt fokus på karaktergennemsnittet kan betyde, at der kan være modstand mod at modtage en elev, der mistrives socialt på sin nuværende skole, hvis elevens karakterer vil trække den nye skoles gennemsnit ned. Panelet pegede igen på incitamentsstrukturen som en hindring. Det er naturligt at gå efter den anerkendelse, der findes i at ligge først i en rangering, men denne stræben må ikke ske på bekostning af børnene. Data bidrager med mange typer viden om både skoler og børn, og denne viden kan være grundlaget for at sikre, at enkelte børn ikke forsvinder, fordi det ikke er tilfældigt, hvilke børn der bliver drøftet og støttet. Når data anvendes til at målrette indsatser og ressourcer kan det give gode resultater for skolens samlede løfteevne, som man f.eks. har set det i Kolding Kommune.

I panelet var der bred enighed om, at der er stor velvilje i forhold til at arbejde datainformeret med at løfte skolerne og eleverne, men der var også enighed om, at data ikke skal anvendes ukritisk. Det er vigtigt at huske de metodiske retningslinjer, så data bruges og ikke misbruges. I en iver efter at basere sine beslutninger på data og fakta frem for gisninger og fornemmelser, kommer man let over i den anden grøft, hvor den enkelte skole forsøger at bedrive forskning. Selvom det kan være fristende at lede efter data og drage konklusioner om sammenhænge internt, er dette ikke ønskeligt. Datagrundlaget er ofte ikke stort nok på en enkelt skole, og det kan være vanskeligt selv at sætte data sammen på nye måder. Når lokale data giver anledning til undren, er det derimod en god anledning til at kalde forskere på banen.

​​

Der er tale om en læringsproces i sin spæde opstart, og der er dermed også få erfaringer at trække på. Panelet understregede, at datainformeret ledelse skal være som det ligger i ordlyden, nemlig en ledelsesopgave. Det skal ikke være op til den enkelte lærer at fortolke og anvende de forskellige nationale opgørelser og resultater. Nationale rangordninger er ikke egnede som udgangspunkt for læringsplaner, men de kan give anledning til undren, og de kan være udgangspunktet for at henvende sig til andre skoler for at få inspiration.

Panelet havde et ønske om, at skolelederne i fremtiden bliver endnu bedre til at udnytte de muligheder, som data giver. For at få fuldt udbytte af det potentiale, der ligger i datainformeret ledelse er det nødvendigt at have fokus på de enkelte elever og lærere, men også at skabe et trygt læringsrum for de ansatte, så viden fra data også giver lærerne mulighed for at lære af hinanden og forbedre deres kompetencer.

Firma​

Selskab for evidens og praksis

CVR: 38260456

​Privatlivspolitik

Kontakt os​

​Telefon: 61 33 16 03

E-mail: info@evidensogpraksis.dk