Oplæg ved Anne Mette Møller, årskonference 2019​

Dagens sidste oplægsholder var Anne Mette Møller, der med udgangspunkt i sit ph.d.-projekt tog os med ud i de kommunale familieafdelinger, hvor hun har undersøgt de eksisterende vidensmiljøer. Hun har kigget på det vidensarbejde, der allerede er en del af hverdagen, og kommer på den baggrund med et bud på, hvordan forskning skal spille ind i det eksisterende vidensarbejde.

For at flytte de kendte debatter peger Anne Mette Møller på et behov for at supplere det dominerende perspektiv, hvor man forholder sig til vidensprodukter. Med denne tilgang tager man udgangspunkt i et stykke forskning, som er blevet bearbejdet til et program, en indsats eller et redskab, som man så ønsker at implementere. Herefter handler det om implementeringstilgange, projektledelse, forandringsledelse og forandringsprocesser. Anne Mette Møller sammenligner denne tilgang med at træne op til en maraton, hvor lang tids træning kulminerer i ét intensivt løb, hvorefter man har opnået det, man gerne ville.

Anne Mette Møller ser det ikke som et enten/eller, men hun ser et behov for at bringe et nyt perspektiv ind i en 20 år gammel debat. Udgangspunktet er, at viden skal være en del af hverdagen, og hun har derfor undersøgt de vidensprocesser, der allerede findes, for at se på, hvordan forskning kan spille en større rolle.

”Når man siger viden og praksis eller knowledgetransfer, så får man nogle gange indtryk af, at der er viden, og så er der det her rum, som er alt muligt andet end viden, og det passer jo ikke. Der sker en masse vidensarbejde, og forskningen har en rolle at spille i det, men vi er nødt til at få greb om, hvilken kontekst vi skal tale ind i.”

Anne Mette Møller bruger to metaforer til at illustrere forskningens rolle i praksis. I den første ses forskning som byggeklodser, der bruges til at bygge flotte huse og flotte projekter. Og så er processen færdig. Den anden er en havemetafor, hvor man i stedet kigger på det miljø, som forskningen skal trives i. Hvilken grobund har forskningen? Er haven lidt for vild nogle steder? Er der ukrudt, som vi på en eller anden måde skal have luget ud? Og skal vi plante noget nyt? Hele tiden tænker man på den vedvarende proces, som det er at sørge for, at en have ser nogenlunde fornuftig ud. Så i stedet for at mindes den store maraton, som man gennemførte for nogle år siden, så svarer det til anbefalingen om at bevæge sig en halv time hver dag. Det er lige meget, om man gjorde det i forgårs, man skal stadig gøre det i dag.

Referencerne til havearbejde og daglig motion viser Anne Mette Møllers opfattelse af det grundlæggende skifte, som hun er fortaler for. Som havens blomster skal forskningen blande sig med de øvrige vidensformer, der findes i praksis.

​Anne Mette Møller er sociolog og ph.d. i statskundskab og adjunkt ved Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse ved Aarhus Universitet. Hun forsker bl.a. i fagprofessionelles viden og praksis, implementering og digitale værktøjer.

Læs mere om Anne Mette Møller her.

I de kommunale familieafdelinger findes forskellige drøfterutiner, hvor de udveksler viden og bringer viden i spil. Anne Mette Møller inddeler de mange slags viden i tre overordnede vidensformer, hvor forskningsviden er en del af den viden, der tages i brug for at løse eller handle på en given problemstilling.

’Viden-at’ er en hel masse abstrakt viden, som vi har med os fra vores uddannelse. Det kan også være en viden om, hvilke politiske mål man har i en kommune. Hvad blev der besluttet på det forrige ledermøde? Viden-at er den generelle viden, der skal relateres til den specifikke situation.

’Viden-hvordan’ bygger på færdigheder. Hvordan er det egentlig, man arbejder med det her redskab? Hvordan er det egentlig, man forholder sig til en udsat borger i en meget vanskelig situation?

’Viden-hvem/hvad’ opstår, når man får sagen ind under huden. Man kender borgeren, man kender situationen. Hvorfor er det egentlig, jeg mistænker, at denne her mor har ADHD, selvom hun ikke er diagnosticeret? Det er der, hvor man har en fornemmelse af, at det er nok ikke så smart, at hun skal sidde i et forældretræningsprogram med et klasserumsformat hver onsdag aften, fordi det kan hun ikke fungere i. Og det er ikke en viden, man kan skrive nogen steder, for der er ikke blevet lavet en udredning.

Forskningsviden er en lille del af ’viden-at’. Et eksempel kunne være, at politikerne i en kommune har vedtaget, at vi skal have flere i familiepleje og færre institutionsanbringelser. Hvilken betydning har det så i en konkret sag? Forskningen viser, at tilknytningen mellem børn og forældre er utrolig vigtig, og hvordan tager vi hensyn til det, når vi skal have barnet i pleje? I den her konkrete sag.​

Når en sag drøftes, bevæger samtalens parter sig mellem det generelle og det specifikke, og i sagsdrøftelsen kommer alle vidensformer i spil. Der er mange perspektiver, og der er ligeledes en politisk faktor, når man skal samarbejde med flere aktører.

​Det konkrete eksempel er ifølge Anne Mette Møller et eksempel på, at forskning sagtens kan være bevidst, men meget langt fra handlingsanvisende. Forskningsviden kræver ofte ret meget fortolkning, og den skal indgå i samspillet med alle de andre vidensformer. Faglige ledere kan fungere som vidensmæglere og kan sørge for at spille ind med, hvad vi ved og ikke ved - både generelt og i forhold til den specifikke sag.

Anne Mette Møller peger dog også på den problemstilling, der ligger i, at stor udskiftning blandt de ansatte skaber et skrøbeligt vidensmiljø. ’Viden-at’ kan blive klemt, fordi de andre to typer viden fylder meget, når der er stor udskiftning og mange nye.

Firma​

Selskab for evidens og praksis

CVR: 38260456

​Privatlivspolitik

Kontakt os​

​Telefon: 61 33 16 03

E-mail: info@evidensogpraksis.dk