Hvad betyder evidensbaseret praksis?​

Evidensbaseret praksis i velfærdsarbejde handler om meget mere end forskningsundersøgelser af den enkelte metodes effekt. Det handler om en tilgang til professionelt arbejde præget af nysgerrighed, systematisk kritisk tænkning og respekt for borgerens stemme. Og det handler om at skabe velfærdsorganisationer, der styrker og kvalificerer faglig dømmekraft og refleksion.​ I Selskab for evidens og praksis arbejder vi ud fra den model, hvor man ser evidensbaseret praksis som det punkt, hvor de tre områder "Faglig dømmekraft og etik", "Aktuel bedste viden fra forskning" og "Borgerens forudsætninger og præferencer" mødes, så sociale indsatser opnår størst mulig effekt.

I Selskab for evidens og praksis er vi med til at facilitere en proces, hvor de fagprofessionelles dømmekraft og erfaringer fra praksis italesættes og kobles sammen med den viden, der produceres hos de førerende forskere på området.​

Professionel dømmekraft og etik

                            Professionel dømmekraft handler om at anvende både sin pro-
​                      fessionelle viden og sine erfaringer til at bestemme et problem, reflek-
​                 tere over det og handle. Det vil sige, at man må navigere mellem forskellige
​             vidensformer i det konkrete møde med borgeren. Hvornår og hvordan skal be-
​          greber, erfaring, teoretisk viden og metoder anvendes til at håndtere den situation,
​       man står i. Velfærdsområdet er ofte karakteriseret i komplekse problemer, hvor døm- 
​    mekraften spiller en central rolle i forhold til at ræsonnere over en problemstilling og
​   identificere en mulig løsning eller indsats. Her anvendes såvel den professionelle viden fra     
​  forskning som erfaringer fra lignende tilfælde. Den fagprofessionelle​ må med sin faglighed
​ og erfaring i hånd​en vurdere, hvad der vil virke overfor en bestemt ​person eller målgruppe.
​ En god dømmekraft kræver en evne til konstant at forholde sig kritisk til egne forforståelser
​ og tage den samlede ​viden i betragtning. Hvad ​enten man er pædagog, socialrådgiver, psy-
​  kolog eller lærer, så kræver evidensbaseret praksis ​en professionel nysgerrighed og kritisk
​    sans. Det gælder både over for forskningsviden, ens egen kompetenceudvikling og den
​     enkelte borgers situation. Det er med dømmekraften at forskellige vidensformer kobles
​       med det konkrete kendskab til borgerens præferencer og betingelser, så det rigtige
​          valg kan træffes. Men udøvelsen af dømmekraft er en vedvarende proces, hvor
​              koblingen af vidensformer løbende genvurderes i forhold til situationen. Det
​                  vil aldrig udelukkende være et individuelt ansvar at udvikle en god døm-
​                      mekraft. De fagprofessionelles behov for faglig refleksion og udvikling
​                             bør rammesættes og støttes organisatorisk.​ De fagprofessionel-
​                                   les dømmekraft er en afgørende del af organisationens
​                                                   kapacitet til at udvikle en evidensbaseret
​                                                                      praksis. 

Aktuelt bedste viden fra forskning

                           At arbejde evidensbaseret betyder aktiv stillingtagen til den
​                        aktuelt bedste viden fra forskning. Ordet evidens kan vække en
​                   association til forskning, hvor resultater rangeres hierarkisk, og statistisk
​               signifikans fortæller, hvad der virker. De fleste, der arbejder med evidens på     
​           velfærdsområderne, er dog enige om, at der er brug for et bredere evidensbegreb,
​         som i højere grad lægger sig op ad det engelske evidence, der er forbundet til rets-
​       salenes brug af bevismateriale. Velfærdsindsatser foregår ofte i komplekse sociale       
​     sammenhænge, og der er derfor brug for en bredere evidensforståelse, der minder om   
​   retssalenes bevisførelse, hvor al tilgængelig viden og materialer bruges i en samlet vurde-
​   ring af, hvad der virker.​Traditionelt ​har evidenstankegangen på det medicinske område væ-
​   ret præget af en stræben efter kvanti​tative forskningsresultater fra kontrollerede forsøg. Der ønskes et svar på, hvilke indsatser, der har en effekt, både negative og positive, på bestemte målgrupper, defineret ved fx alder, køn, etnisk herkomst, erhverv, levekår eller risikoadfærd.
​   Men videnskabelighed og evidens, der skal tage højde for kompleksiteten i praksis, er me-
​    get ere. Der er også brug for kvalitativ viden ​om målgruppen og om, hvilke former for   
​     organisering og implementering, der skal til for at nå målgruppen og om de økonomiske     
​         forhold ved indsatsen. Evidens fra kvalitative undersøgelser kan sige noget om, hvor-
​             for en indsats har effekt eller det modsatte. For eksempel ved at undersøge mål-
​               gruppens syn på og vurdering af indsatsen. Evidens adskiller sig fra praksis-
​                     erfaring i det, at den er frembragt ved hjælp af systematisk data-
​                           indsamling og analyse. 

Borgerenes

forudsætninger og præferencer

                          Praksis i evidensbaseret praksis henviser til mødet mellem den fagprofes-

                      sionelle og borgeren, som har et behov, der skal imødekommes. Hvis man i sin

                   iver efter at arbejde evidensbaseret ensidigt fokuserer på forskningsviden, kan 

                 man glemme at tage højde for den kontekst, hvor den fagprofessionelle er et individ,

              der møder en borger med specifikke præferencer. Det gælder både borgeren i misbrugs-        

            behandling og skoleeleven, der har nogle særlige behov i en undervisningssituation. Rela-

           tionen mellem de to personer har afgørende betydning for effekten af en given indsats lige-

          som resten af den kontekst, borgeren befinder sig i. Hvis ikke borgeren tror på, at en indsats  

        virker, risikerer man, at virkningen af indsatsen bliver begrænset eller helt udebliver. Borgeren  

         skal føle sig hørt og forstået, og inddraget i valget af indsats. Det kræver forståelse for den  

          enkelte borgers særlige værdier og ønsker, der kan have betydning for, om en bestemt ind-

          sats eller en specifik metode bør vælges.​Forskningen kan bidrage med viden om både effek-

            ten af metoder og viden om specifikke målgrupper. I sidste ende vil det dog være den en-

               kelte borgers forudsætninger, præferencer og dermed engagement, der er afgørende 

                 for, om der er effekt af en indsats.​Den fagprofessionelle skal derfor koble de forskel-

                    lige vidensformer sammen, selektere i viden og sørge for, at den relevante viden

                         inddrages i mødet med borgeren, så praktikeren og borgeren i fællesskab 

                             kan afgøre hvilken indsats, der er den rette. 

Evidensbaseret praksis

                                                                                     Evidensbaseret praksis er en proces, hvor den fag-

                                                                                  professionelle kombinerer aktuel bedste viden fra forsk-

                                                                                ning med professionel ekspertise og etik samt med borge-

                                                                              rens forudsætninger og præferencer i gennemførelsen af en 

                                                                            indsats. På den måde skaber mødet mellem evidens og praksis 

                                                                             de bedste handlemuligheder i en given situation. Evidens-

                                                                              baseret praksis er således meget mere end forskningsviden, 

                                                                              der implementeres i praksis. Begrebet indebærer også ud-

                                                                               vikling af velfærdsorganisationer, der styrker og kvalificerer 

                                                                  de fag professionelles faglige dømmekraft og refleksion. Borgernes kom-

                                                           plekse og multifacetterede problemstillinger giver ofte behov for, at den fagprofes-

                                                 sionelle trækker på flere metoder i kombination, men også at der samarbejdes på tværs af

                                             forskellige fagligheder. Forskningsviden kan kun implementeres i praksis ved at tage højde for lo-

                                         kale forhold. Den fagprofessionelle kan ikke træffe beslutninger udelukkende ud fra videnskabelige 

                                       resultater, særligt ikke i forhold til sociale problemstillinger, hvor der ofte mangler viden om effekter. Der 

                                    er behov for at tage højde for forskellige former for viden og erfaringer for at udvikle en evidensbaseret 

                                   praksis, der er karakteriseret ved en tilgang til professionelt arbejde præget af nysgerrighed, systematisk ind-

                                  dragelse af viden, kritisk tænkning og respekt for borgerens stemme.​ Evidensbaseret praksis balancerer en 

                                  løbende vurdering af hvordan den forskningsbaserede viden tilpasses til lokale forhold uden at miste sin virk-

                                  ning med en løbende vurdering af, hvad der er brug for hos den enkelte borger. Begge dele er kompleks viden.

                                    Når beslutningstagning i praksis skal skærpes og forbedres til borgerens bedste, kræver det lige dele indgå-

                                      ende kendskab til den forskningsbaserede viden og til borgerens situation samt en veludviklet professio-

                                          nel dømmekraft.​ Den fagprofessionelles erfaring og viden må ekspliciteres, analyseres og kritiseres. 

                                              Kritik betyder, at viden stilles til rådighed for kollegaer med det formål at skabe fælles refleksion 

                                                    og læring, så den professionelle dømmekraft også bliver en organisatorisk kapacitet. 

                                                           Samtidigt skal den professionelle og dennes organisation have kompetencer til at søge,                                                                                                                      vurdere og implementere den samlede forskningsbaserede viden.

I Selskab for evidens og praksis er vi med til at facilitere en proces, hvor de ansattes erfaringer italesættes og sammenkobles med den viden, der findes hos de førerende forskere på området.​​

Læs mere om vores medlemstilbud

Der er udgivet mange artikler, pjecer og bøger om, hvad evidensbaseret praksis er, og hvad det kan bruges til. Vi har samlet et uddrag med eksempler fra forskellige sektorer, som du kan finde i vores litteraturbibliotek.

​Udgivelser om evidensbasering

Firma​

Selskab for evidens og praksis

CVR: 38260456

​Privatlivspolitik

Kontakt os​

​Telefon: 61 33 16 03

E-mail: info@evidensogpraksis.dk