Evidensbaseret praksis

Evidensbaseret praksis kommer ikke i en fast form, som er klar til anvendelse. Begrebet dækker over en proces, hvor den fagprofessionelle forholder sig kritisk og systematisk til både egne rutiner og den aktuelt bedste viden.

Evidensen i den evidensbaserede praksis kan komme fra både kvantitativ og kvalitativ forskning, hvor studier kan indikere, hvordan den bedste effekt opnås. Videnskabelige studier alene kan dog ikke udgøre hele grundlaget for evidensbaseret praksis. Den viden og erfaring, der skabes i det daglige arbejde, giver en målgruppeindsigt, der skal supplere viden fra forskningsstudier. I Selskab for evidens og praksis arbejder vi med et bredt evidensbegreb, der inkluderer mange forskellige typer af viden om fx målgrupper, implementering, organisering og økonomi.

Evidensbaseret praksis betyder ikke, at der skal produceres endnu mere data med ekstra registrering og administration til følge. Der er heller ikke tale om en praksis, hvor manualer blindt skal følges. Når evidensbaseret praksis lykkes, samles den aktuelt bedste viden fra forskning, administration og fagprofessionelle erfaringer, så det gavner borgeren.

Evidensbaseret praksis bygger på ​et samspil mellem faglighed, evidens og praksis. På næste side kan du læse mere om de enkelte dele, som tilsammen udgør evidensbaseret praksis.

Næste side

Der er udgivet mange artikler, pjecer og bøger om, hvad evidensbaseret praksis er, og hvad det kan bruges til. Vi har samlet et uddrag med eksempler fra forskellige sektorer, som du kan finde i vores litteraturbibliotek.

​Litteraturbibliotek

Firma​

Selskab for evidens og praksis

CVR: 38260456

​Privatlivspolitik

Kontakt os​

​Telefon: 61 33 16 03

E-mail: info@evidensogpraksis.dk