Hvad betyder evidensbaseret praksis?​

Evidensbaseret praksis er i sin reneste form et ønske om en glidende overgang fra forskningen hele vejen ud til borgerkontakten. Evidensbaseret praksis rummer en intention om et frit flow af viden fra praktiker til forsker og tilbage igen.

I virkelighedens verden er der mange forhold undervejs, der påvirker dette flow. Når man ønsker at arbejde evidensbaseret, er det derfor vigtigt at medtage hele summen af forhold, der påvirker informationsflowet. Viden om sociale problemstillinger kommer sjældent som færdige pakkeløsninger, der kan tages direkte fra vidensproducenten og overrækkes til borgeren. Der er derimod tale om en mængde puslespilsbrikker, der i nogle tilfælde passer sammen, men ikke altid, og ofte mangler der brikker. Det stiller store krav til dygtige praktikere, der skal identificere den eller de brikker, der passer i borgerens puslespil. Og det stiller endnu større krav til den organisation, der står bag frontmedarbejderen og skal sikre, at de brikker, der er tilgængelige, rent faktisk hører til.

Evidensbaseret praksis kræver organisatoriske rammer, hvor den viden, der kontinuerligt kommer fra forskning gøres tilgængelig og anvendelig i praksis, og hvor den viden og de behov, der opstår i borgerkontakten, finder vej til anvendelse i forskning. I Selskab for evidens og praksis er vi med til at facilitere en proces, hvor de fagprofessionelles dømmekraft og erfaringer fra praksis italesættes og kobles sammen med den viden, der produceres hos de førerende forskere på området.

Evidensbaseret praksis i velfærdsarbejde handler således om meget mere end forskningsundersøgelser af den enkelte metodes effekt. Det handler om en tilgang til professionelt arbejde præget af nysgerrighed, systematisk kritisk tænkning og respekt for borgerens stemme. Og det handler om at skabe velfærdsorganisationer, der styrker og kvalificerer faglig dømmekraft og refleksion. ​ I Selskab for evidens og praksis arbejder vi ud fra den model, hvor man ser evidensbaseret praksis som det punkt, hvor de tre områder "Faglig dømmekraft og etik", "Aktuel bedste viden fra forskning" og "Borgerens forudsætninger og præferencer" mødes, så sociale indsatser opnår størst mulig effekt.​

Professionel dømmekraft og etik

Professionel dømmekraft handler om at anvende både sin professionelle viden og sine erfaringer til at identificere et problem, reflektere over det og handle. Det vil sige, at man må navigere mellem forskellige vidensformer i det konkrete møde med borgeren. Hvornår og hvordan skal begreber, erfaring, teoretisk viden og metoder anvendes til at håndtere den situation, man står i.

​Velfærdsområdet er ofte karakteriseret af komplekse problemer, hvor dømmekraften spiller en central rolle i forhold til at ræsonnere over en problemstilling og identificere en mulig løsning eller indsats. ​Her anvendes såvel den professionelle viden fra forskning som erfaringer fra lignende tilfælde. Den fagprofessionelle​ må med sin faglighed og erfaring i hånd​en vurdere, hvad der vil virke over for en bestemt ​person eller målgruppe. En god dømmekraft kræver en evne til konstant at forholde sig kritisk til egne forforståelser og tage den samlede ​viden i betragtning.

​Hvad ​enten man er pædagog, socialrådgiver, psykolog eller lærer, så kræver evidensbaseret praksis ​en professionel nysgerrighed og kritisk sans. ​Det gælder både over for forskningsviden, ens egen kompetenceudvikling og den enkelte borgers situation. Det er med dømmekraften at forskellige vidensformer kobles med det konkrete kendskab til borgerens præferencer og betingelser, så det rigtige valg kan træffes.

​Udøvelsen af dømmekraft er en vedvarende proces, hvor koblingen af vidensformer løbende genvurderes i forhold til situationen. ​Det vil aldrig udelukkende være et individuelt ansvar at udvikle en god dømmekraft. De fagprofessionelles behov for faglig refleksion og udvikling bør rammesættes og støttes organisatorisk. De fagprofessionelles dømmekraft er en afgørende del af organisationens kapacitet til at udvikle en evidensbaseret praksis.

Aktuelt bedste viden fra forskning

At arbejde evidensbaseret betyder aktiv stillingtagen til den aktuelt bedste viden fra forskning.

​Ordet evidens kan vække en association til forskning, hvor resultater rangeres hierarkisk, og statistisk signifikans fortæller, hvad der virker.​​ ​De fleste, der arbejder med evidens på velfærdsområderne, er dog enige om, at der er brug for et bredere evidensbegreb, som i højere grad lægger sig op ad det engelske evidence, der er forbundet til retssalenes brug af bevismateriale. ​Velfærdsindsatser foregår i komplekse sociale sammenhænge, og der er derfor brug for en bredere evidensforståelse, der minder om retssalenes bevisførelse, hvor al tilgængelig viden og materialer bruges i en samlet vurdering af, hvad der virker.

​​Traditionelt ​har evidenstanken på det medicinske område været præget af en stræben efter kvantitative forskningsresultater fra kontrollerede forsøg. Her vurderer man positiv eller negativ effekt af en indsats på baggrund af fx alder og køn eller levekår og risiko-adfærd. Men videnskabelighed og evidens, der skal rumme kompleksiteten i praksis, er meget mere.

​​Den aktuelt bedste viden fra forskning kan give os viden om målgrupper. Den kan fortælle os, hvilke former for organisering og implementering, der skal til for at nå målgruppen. Og så kan den hjælpe med at vurdere de økonomiske forhold ved indsatsen. Samtidig kan evidens fra kvalitative undersøgelser sige noget om, hvorfor en indsats har eller mangler en given effekt.​

​Evidens adskiller sig fra praksiserfaring i det, at den er frembragt ved hjælp af systematisk dataindsamling og analyse. At søge, vurdere og omsætte forskningsbaseret viden kræver særlige kompetencer, en organisatorisk kapacitet og en ledelse, der tager ansvar for, at der skabes en fælles systematisk og vedvarende proces for vidensomsætning.

Borgerens forudsætninger og præferencer

Praksis i evidensbaseret praksis henviser til mødet mellem den fagprofessionelle og borgeren, som har et behov, der skal imødekommes. Hvis man i sin iver efter at arbejde evidensbaseret ensidigt fokuserer på forskningsviden, kan man glemme at tage højde for den kontekst, hvor den fagprofessionelle er et individ, der møder en borger med specifikke præferencer. Det gælder både borgeren i misbrugsbehandling og skoleeleven, der har nogle særlige behov i en undervisningssituation.

Relationen mellem praktikeren og borgeren har afgørende betydning for effekten af en given indsats. Det samme har resten af den kontekst, som borgeren befinder sig i. Hvis ikke borgeren tror på, at en indsats virker, risikerer man, at virkningen af indsatsen bliver begrænset eller helt udebliver. Borgeren skal føle sig hørt, forstået og inddraget i valget af indsats.

Det kræver forståelse for den enkelte borgers særlige værdier og ønsker, der kan have betydning for, om en bestemt indsats eller en specifik metode bør vælges. ​Forskningen kan bidrage med viden om både effekten af metoder og viden om specifikke målgrupper. I sidste ende vil det dog være den enkelte borgers forudsætninger, præferencer og dermed engagement, der er afgørende for, om der er effekt af en indsats.

For at en indsats kan være meningsgivende for borgeren, må arbejdet med indsatsen opleves som relevant af den fagprofessionelle. Den organisation, som står bag den fagprofessionelle, skal derfor give rammer, hvor responsitivitet over for borgeren og systematisk omsætning af forskningsbaseret viden følges ad. Forskellige vidensformer skal kobles sammen, prioriteres og anvendes relevant i mødet med borgeren. Det kræver en fælles organisatorisk indsats at skabe rum til faglig refleksion og udvikling af dømmekraft, så både den fagprofessionelle og borgeren oplever at blive inkluderet i valg af indsats.

Evidensbaseret praksis

Evidensbaseret praksis er en proces, hvor den fagprofessionelle handler ud fra aktuelt bedste viden fra forskning, udnytter sin professionelle ekspertise og tager højde for borgerens forudsætninger og præferencer, når indsatser gennemføres. På den måde skaber mødet mellem evidens og praksis de bedste handlemuligheder i en given situation.

Evidensbaseret praksis er således meget mere end forskningsviden, der implementeres i praksis. Begrebet indebærer også udvikling af velfærdsorganisationer, der styrker og kvalificerer de fagprofessionelles faglige dømmekraft og refleksion. Borgernes komplekse og multifacetterede problemstillinger giver ofte behov for, at den fagprofessionelle trækker på flere metoder i kombination, men også at der samarbejdes på tværs af forskellige fagligheder.

Forskningsviden kan kun implementeres i praksis ved at tage højde for lokale forhold. Det kan ikke forventes, at den fagprofessionelle egenhændigt skal træffe beslutninger ud fra videnskabelige resultater, særligt ikke i forhold til sociale problemstillinger, hvor der ofte mangler viden om effekter. Det er en organisatorisk opgave at sikre, at den aktuelt bedste viden gøres tilgængelig i relevant form.

Der er behov for at tage højde for forskellige former for viden og erfaringer for at udvikle en evidensbaseret praksis, der er karakteriseret ved en tilgang til professionelt arbejde præget af nysgerrighed, systematisk inddragelse af viden, kritisk tænkning og respekt for borgerens stemme.​ Evidensbaseret praksis balancerer en løbende vurdering af, hvordan den forskningsbaserede viden tilpasses til lokale forhold uden at miste sin virkning, med en løbende vurdering af, hvad der er brug for hos den enkelte borger.

Begge dele er kompleks viden. Når beslutningstagning i praksis skal skærpes og forbedres til borgerens bedste, kræver det lige dele indgående kendskab til den forskningsbaserede viden og til borgerens situation samt en veludviklet professionel dømmekraft.

Det kræver et tydeligt ledelsesansvar at skabe rum for kompetenceudvikling og sparring/supervision, hvor den fagprofessionelles erfaring og viden ekspliciteres, analyseres og kritiseres. Kritik betyder, at arbejdsgange og metoder stilles til rådighed for vurdering med det formål at skabe fælles refleksion og læring, så den professionelle dømmekraft også bliver en organisatorisk kapacitet. Samtidigt skal den professionelle og dennes organisation have kompetencer til at søge, vurdere og implementere den samlede forskningsbaserede viden.

I Selskab for evidens og praksis er vi med til at facilitere en proces, hvor de ansattes erfaringer italesættes og sammenkobles med den viden, der findes hos de førerende forskere på området.​​

Læs mere om vores medlemstilbud

Der er udgivet mange artikler, pjecer og bøger om, hvad evidensbaseret praksis er, og hvad det kan bruges til. Vi har samlet et uddrag med eksempler fra forskellige sektorer, som du kan finde i vores litteraturbibliotek.

​Udgivelser om evidensbasering

Firma​

Selskab for evidens og praksis

CVR: 38260456

​Privatlivspolitik

Kontakt os​

E-mail: kf@evidensogpraksis.dk