Praksis på det sociale område

På det sociale område handler en evidensbaseret praksis om at forholde sig omhyggeligt og kritisk til den viden, der er, så der stræbes mod den mest kvalificerede indsats. Det er langt fra al praksis, hvor man finder sikker viden om effekten af en indsats, men intentionen om at gøre en positiv forskel for borgerne gennemsyrer generelt den sociale praksis. Derfor efterspørger mange praktikere mere viden om, hvordan indsatser skaber mest muligt effekt. Teksterne her kan forhåbentlig både inspirere til en systematisk og omhyggeligt brug af den aktuelt bedste viden og samtidigt understøtte en kritisk og nuanceret tilgang til emnet.

DS' arbejde med vidensdagsordenen på det sociale område

Dansk Socialrådgiverforening (DS) nedsatte i 2014 en arbejdsgruppe til at udarbejde et forprojekt om DS’ arbejde med ”vidensdagsordenen”. Politisk tales der om et paradigmeskift, hvor fokus vil være på det, der kan ses at virke, at gøre en forskel, for de berørte borgere og for samfundet. Vidensdagsordenen handler derfor om, hvordan ses, måles, dokumenteres og viderebringes,

hvad der virker, og hvem skal vurdere dette? Vidensdagsordenen angår således alle socialrådgivere og deres arbejde.

Bilag til Dansk Socialrådgiverforenings forprojekt om Vidensdagsordenen på det sociale område gennemført i 2014, 2015.

Læs rapporten

Indkredsning af lovende praksis på det specialiserede specialområde

Selvom der på det specialiserede socialområde findes metoder og indsatser, der er påvist at have en positiv effekt i forhold til bestemte problemstillinger og målgrupper, så er der også megen praksis inden for området, hvor der på nuværende tidspunkt ikke er sikker viden om resultaterne.

For at skabe inspiration og retning for den faglige udvikling i praksisfeltet er der derfor behov for mere viden om, hvad der kendetegner en god og virksom praksis. Formålet med projektet Lovende praksis på det specialiserede socialområde (gennemført i samarbejde mellem Socialstyrelsen og SFI) er netop at undersøge, hvordan man kan indkredse de praksisser, hvor der ikke er sikker viden om resultaterne på nuværende tidspunkt, men som alligevel har en særligt stor sandsynlighed for at skabe progression og velfærd for borgerne og samfundet (betegnet ’lovende praksis’).

Rapport fra SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 2016, 119 sider

Læs rapporten

Socialpædagogik - praksis baseret på viden

De sidste mange år har der været en altovervejende enighed om, at de socialpædagogiske indsatser bør bygge på en viden om, hvad der virker og ikke virker, for hvem, hvornår og hvordan.

Men vi kan logisk nok ikke sætte ind med vidensbaserede indsatser uden et solidt vidensgrundlag – og det mangler vi. Derfor har Socialpædagogerne fremlagt et forslag til et nationalt forskningsprogram på det socialpædagogiske arbejdsområde.

Her giver en række praktikere, uddannelse- og organisationsfolk samt forskere i enqueter, interview og artikler deres bud på, hvad der for dem og i deres virke er de vigtigste forskningsspørgsmål.

Magasin fra fagforeningen Socialpædagogerne, 2014, 20 sider.

Læs magasinet

Vidensbaseret praksis i botilbud

Der er bred enighed om, at borgere i botilbud skal tilbydes det mest virksomme tilbud, som samtidig afspejler borgerens ønsker og behov – men hvordan gøres det i praksis?

Dette er et inspirationskatalog for medarbejdere og ledere i botilbud, udarbejdet af VIVEog omfatter:

Teoretisk viden om, hvorfor det er vigtigt og meningsfuldt at arbejde vidensbaseret
Redskaber og metoder til at fremme en vidensbaseret prakis
Case-eksempler på, hvordan man kan arbejde vidensbaseret i botilbud
Gode råd og refleksionsspørgsmål til at fremme en vidensbaseret praksis

Idekatalog fra VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, 2017, 60 sider.

Læs idekataloget

Evidensbaseret, socialt arbejde

Relevante, gyldige og troværdige undersøgelsesresultater som grundlag for praksis burde være idealet for såvel socialt arbejde som lægeligt arbejde. Evidensbasering er imidlertid omdiskuteret i socialt arbejde, mens det i lægelig behandling er ukontroversielt. Effekten af lægelig behandling kan hyppigt opgøres med naturvidenskabelige metoder. I socialt arbejde kan indsatsen derimod sjældent beskrives præcist, og det er kompliceret at udrede og dokumentere, at det er indsatsen, der har skabt en eventuel effekt. Traditionel medicinsk effektforskningsmetodik kan derfor sjældent anvendes succesfuldt i socialt arbejde. Der er i socialt arbejde behov for evidens i form af andre typer kvantitative opgørelser. Det gælder størrelsen af effekten af forskellige arbejdsmetoder i socialt arbejde, afdækning af sociale problemers hyppighed under forskellige betingelser og endelig udbredelse af forskellige typer faglighed blandt professionelle praktikere.

Publikation fra Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet – CPH, 2015, 6 sider.

Læs publikationen

Udsat for evidens - en antologi om evidensbølgens indtog på området for socialt udsatte

Indsatsen for at hjælpe socialt udsatte har gennemgået en markant udvikling de seneste 10-15 år. I dag er begreber som mål- og resultatstyring, effektmåling og evidensbaserede metoder en del af den virkelighed, som både brugere og medarbejdere må forholde sig til hver dag ude i kommunerne. Rådet for Socialt Udsatte har med denne antologi samlet seks artikler, som kan inspirere studerende, professionelle og politikere inden for området til at tage den vigtige diskussion af, hvilke konsekvenser denne udvikling har – både de positive og dem, som bør få de røde alarmlamper til at blinke.

Antologi udgivet af Rådet for Social Udsatte, 2016, 142 sider.

Læs antologien

At arbejde evidensbaseret: en introduktion - om erfaringer, praksis og videnskab

Dokumentation og evidens er centrale begreber når man ønsker at tale systematisk om, hvorvidt det, man gør i det psykosociale arbejde, gør en positiv forskel for dem indsatserne er rettet imod. Det er, ikke mindst for dem der modtager støtten, et vigtigt spørgsmål, som praksis og forskning bør beskæftige sig med. For tiden er diskussionen om evidens dog meget domineret af et naturvidenskabeligt paradigme, hvor kvantitative effektmålinger – med randomiserede kontrollerede forsøg (RCT) som den ypperste repræsentant – står som det dominerende svar på, hvordan man kan arbejde med dette spørgsmål. Det giver anledning til et øget behov for at nuancere og åbne diskussionen af, hvordan vi kan forstå evidens uden for laboratoriet og i andre kontekster end dem, vi kender fra traditionen for den kliniske afprøvning.

Oprindeligt udgivet af FoU-enheten inom Psykiatri Södra Stockholm, SdLSO, Stockholms Läns Sjukvårdsområde, 2008. Dansk udgave med enkelte justeringer til danske forhold udgivet af Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering, 2014, 28 sider.

Læs udgivelsen

Evidensbaseret Politikudvikling – Viden som oplysning eller indskrænkning af beskæftigelsespolitikken?

I det seneste årti har intentionen om at evidensbasere politikken vundet stadig større indpas på

beskæftigelsesområdet i Danmark. Beskæftigelsesministeriet opererer i dag med et klart defineret

evidenshierarki, hvor randomiserede, kontrollerede forsøg og lignende effektmålinger vægtes som den bedste viden at basere politik og indsats på. Men hvilke konsekvenser har det for politikkens indhold, hvis politikudviklingen tilrettelægges ud fra et relativt snævert evidenshierarki? Nærværende artikel viser, hvordan den evidensbaserede videns metodiske forskrifter understøtter en ensporet beskæftigelsespolitisk målsætning om selvforsørgelse for alle, en opfattelse af den beskæftigelsespolitiske målgruppe som havende enkle og homogene udfordringer og en fremhævning af incitamentsfremmende redskaber, som værende de eneste virksomme midler.

Artiklen er udgivet i Tidsskrift for Arbejdsliv nr. 2, 2017, 16 sider.

Læs artiklen